Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 21 -
at hjælpe dem. Og det var Friele, hun traf,
og han gik med ind og hjalp. (Se «Redaktø*
ren.») Farfars hjerte vilde ikke mere. Og jeg
var tilstede, da døden nærmet sig. Han sat i
en stol. Det var høi, klar dag. Han sat mot
lyset; det samlet sig om hans store, hvite hode
og om den høie pande. Han var ikke helt ved
sig selv. Farmor stod ved hans side og tørret
sveden av hans ansigt. Da aapnet han øinene
og saa paa sine tre sønner, min far, onkel Peter
og Karl. Og han strakte haanden ut. Da knælte
de alle tre. Han holdt armen utstrakt og hvisket
noget, jeg ikke forstod, hvad var. Jeg stod
borte ved døren og graat ind i lommetørklæ*
det; onkel Nordraak, farmors bror, Ri*
chard Nordraaks far, han var ogsaa der
— og jeg hørte gjennem min egen graat hans
stemme:
«Tilgiv mig, Bjørnson.»
Han sa det saa saart, at sorgen grep mig endnu
sterkere. At de ikke hadde været venner, visste
jeg ikke.
Da hørte jeg, de reiste sig. Og jeg saa, at farfar
hadde lagt hodet bakover. Hans kjære ansigt
gav det bedste, det kunde gi som i hans bedste
øieblikke. — En godhet, et smil som hele hans
hjertelag var i. Og jeg syntes, hodet og hele
skikkelsen var større end ellers. Han var langt
borte fra os — higende efter noget, som han saa.
Og ikke vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
