Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 192 -
og da jeg tilfældig følte efter, som jeg altid
gjør, naar jeg har italienere like indpaa mig, da
var min klokke borte. Ha*ha, tænkte jeg. Saa
grep jeg uten videre ned i vesten til italieneren.
Der kleine Höllenkerl sprang sin vei. Men min
klokke har jeg.» Og han slog sig paa lommen.
«Det gjælder at være selvraadig. Mig lurer de
ikke.»
Vi skiltes.
Tidlig næste morgen stod tyskeren over min
seng.
«Mein Herr. Mein Herr —»
Jeg hev mig op av dynerne:
«Hvad er paafærde?»
«Jo, tænk Dem, herr Bjørnson, da jeg kom
hjem laa mit ur — paa mit natbord. Her kan
De se!»
Og der stod tyskeren Gud hjælpe mig med
t o klokker. En i hver haand.
Om jeg lo. Naa. Og han med. Paa hoved*
politistationen lo de ogsaa. Og mens vi stod
der, kom italieneren. Han lo tilslut, han ogsaa.
Han var blit saa ræd tyskeren, at han bare var
løpet sin vei. Siden opdaget han, at hans ur var
væk. Vi toget avsted med ham til en sublim
frokost med viva Italia og viva for ham, den
lille italiener.
«Der kleine Höllenkerl».
Tyskeren og italieneren blev siden «fine ven*
ner».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
