Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 209 -
Naar slikt hændte, at tar var i det lune, at
han fortalte egne oplevelser og andres, da
valdet festlig. Det gik ikke ofte for sig. Han hadde
saa mange ting, som optok ham, saa til slikt var
der liten tid. Han var ogsaa en fortræffelig til*
hører. Min mor altid. Hun blandet sig sjelden
i samtalerne. Men som hun husket. Det gjør
hun endnu med sine seks og otti aar. Den, som
læser denne bok maa forstaa, hvor eventyrlig
det er at tænke tilbake — saa uendelig langt til*
bake, synes jeg — og allikevel se hende sitte der
ute paa terrassen mellem blomster i mit hjem
med sine sorte hornbriller læsende — som nu en
bok om Goethe av Emil Ludwig. En bok, som
kræver mange tanker. Og jeg gaar til vinduet,
som staar aapent, og jeg mindes hende fra de
tider, jeg nu skriver om. Og er det noget, jeg
skal vite av hende, saa sætter jeg mig hos hende,
lægger mit hode op mot hendes og taler. Hun
hører ikke godt. Og da vet hun at fortælle liv*
lig som altid. Aarene har ingen magt hat over
hendes aand. Endnu er hun i opposition, hvis
noget staar paa, som hun synes ikke er ret og
retfærdig. Tiden, den lysende tid fra min ung*
dom, blir mere levende og frydefuld at mindes,
fordi hun gaar omkring mellem os. Hun, som
var med paa at gjøre den saa lykkelig, hun, som
altid bare tænkte paa os, for os.
Naar hun læser dette, vet jeg saa godt, hvad
hun vil si:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
