Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 195 -
hadde været tilfældet. Jeg fandt det bedaarende
at gaa omkring med tre damer, som jeg kunde
tale med, som mit hjerte og min tunge vilde.
Det var første gang. Jeg syntes, de var saa eie*
gante. Og det danske sprog i kvindemund
rundtenom var gratiøst og let paa taa. Jeg
gjorde mig slik umake for at virke voksen.
Jeg formelig strakte mig sjælelig og legemlig.
Og hvem av dem sværmet jeg mest for? Aa,
hvor svært det var at faa rede paa mine følelser,
som filtret sig i hinanden, jo mere jeg tænkte
paa dem. Far sa til Grønvold i min nærvæ*
reise:
«Bjørns forelskelse har delt sig i tre like store
dele.»
Grønvold lo:
«Kan den det, Bjørn?»
«Ja,» sa far. «Han fører en tredelt tilværelse.
Han er saa beruset, at han ser tre maaner, tre
soler, tredobbelt saa mange stjerner som vi —
naar han gaar og sværmer for de tre pikebarn.
Han har tre hjerter og tre sjæle i én tanke. Og
han faar plads til dem alle sammen.»
«Er du saa rummelig?» lo Grønvold.
«Han spiser ogsaa for tre, for det tar paa at
være en tre*jenters*gut.»
«Jenter,» sa jeg oprørt.
«Nei, Gud,» lo far, «de er tre elverpiker skapt
av fru Heiberg. De er egentlig ikke til. De er
bare dunst og indbildning. Stakkars dig, Bjørn.
14 — Bjørn Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
