Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 194 -
«Nei, men kjære barn. Hvordan kan du finde
paa at skrive slikt om mig?»
Den store glæde, især for far, og den store
sensation for mig, var, at Johanne Louise Hei*
berg med sine døtre kom til Rom. De instal*
lerte sig i en møblert leilighet paa Piazza Bar*
berini ikke langt fra os. Vi var dem behjælpe*
lige i alle dele. Mor ikke mindst. Da de flyttet
ind, skulde kuffertene op. En av dem var stor
som et litet hus. Og da den blev læsset av
nede i gangen, vilde ikke de, som hadde kjørt
den, bære den op i første etage, medmindre de
flk en ublu ekstraskilling. Mor pruttet og talte.
Men nei! — Saa slog hun resolut gatedøren i,
og i en fart fik hun de tre frøkner Heiberg og
mig til at tømme kufferten og bære indholdet
op, og saa tok vi selve uhyret og slæpte den
efter, den med. Da vi saa aapnet døren til ga*
ten, stod endnu kjørekarene og mange flere der.
Og da de opdaget, at gangen var tom, og mor
nikket triumferende til dem — applauderte de og
moret sig udmerket.
«Ben fatto, signora.» — Godt gjort, frue, — lo
de til hende.
Jeg var de tre gratiers kavaller. Jeg var med
dem overalt og viste frem Rom, som om det til*
hørte mig, og jeg nu foræret dem det. Min
glæde kunde ikke været større, om det virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
