Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ven, eier de gjemte festlige følelser i sig, som
faar sit skjønneste utslag den hellige julekveld.
Hellig fordi vi finder os selv, vi tusinder i de
tusind hjem. Tak Karoline!»
Julestjernen, som ogsaa laa i mors kasse,
den saa jeg første gang, da jeg var fire aar. Det
var i Akersgaten. Jeg fik lov til at se paa, at
baade far og mor pyntet juletræet. Mor syntes
ikke, jeg burde det; men far bad for mig. Om
kvelden, da det skulde tændes, og alle de hem*
melige tingene i hvitt papir var der inde under
juletræet, d a stod vi utenfor døren. Mor og
piken holdt paa med at tænde lysene. Jeg hadde
fars haand i min, og han var saa nysgjerrig.
«Luk op, Karoline. Vi kan ikke vente længer.
Ikke sandt, Bjørn?»
Jeg hoppet av fryd. Og de andre omkring os
smilte. Saa blev der spillet paa pianoet av Alida
Fougner, mors og fars bedste veninde. Og saa
lukket mor op. Men da var far ganske stille. Mor
tok mig i den anden haand. Saa gik vi hen til
det lysende træ. Far talte ganske sagte næsten.
Saa fint og bløtt i stemmen, syntes jeg.
«Kan Bjørn se den stjernen oppe paa jule*
træet?»
Det kunde jeg da godt; tor jeg hadde jo været
med at se mor sætte den fast.
«Alle grantrær i skogen,» sa far, «har en ly*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
