Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 207 -
eiere, verter, kellnere helt ned til Neapel — og
endnu længere.
«Una vergonia per Italia.» En skam for Italien.
Slikt gjør altid indtryk paa italienere. Naar
man kan faa tak i deres fædrelandsfølelse, da
har man tak i deres hjerte. Verten hadde vist*
nok en fornemmelse av, at han selv var flyttet
ned til Vesuv. Eller at bjerget ialfald var flyt*
tet op til ham. Han ventet ikke paa næste ut*
brud. Men gav sig og forsikret dyrt og hellig,
at han ofret sit liv tor Italien heller, end han
vilde gjøre skam paa det. Det hele var bare en
feiltagelse. Aldrig hadde noget menneske tænkt
paa at ville bedrage. Far stod opreist, likblek, og
det gnistret bak brillene. Han bare pekte paa
døren og sa rasende, næsten uten stemme:
«Andate via, signore.» Ut med Dem.
Og jeg synes døren aapnet sig av sig selv som
paa teatret. Ialfald saa det ut, som om vert og
kellner faldt gjennem væggen. Væk var de. Luf*
ten var saa ladet, saa en formelig kunde vente,
at et eller andet skulde eksplodere. Lina skalv
i knærne. Hun satte sig:
«Jeg vil heller betale en maaneds løn,» sa hun,
«end at opleve en slik scene til.»
Far bare saa paa hende og gik ut. Bergliot
satte i at skrike. Og mor fik fat paa signoraen
og betalte — den reviderte regning.
Dengang i Capo le Case hadde vi over os
en familie med megen ungdom. De holdt styr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
