Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 208 -
ofte til langt ut paa natten. Dette hindret vor søvn.
Og far sendte gjentagende bud, at de maatte slutte
tidligere. Nei, det hjalp ikke. Saa en nat klok*
ken tre, da de danset, saa vor lysekrone skalv,
føk han op av sengen, fik paa sig det nødven*
digste og over det en slobrok. Vi hørte kort
efter tramp og hyl og saa ramlet det nedover
alle trapper. Far kom leende tilbake.
«Jeg forstaar pokker ikke, hvad de blev saa
rædde for. Men da jeg stod, hvor de danset og
satte i med høi røst:
«Basta, Basta,»
saa skrek de og sprang ut av stuen. Og fruen
i huset segnet ned paa en sofa. Jeg maatte le.
Himmelhøit. Men da løp vertinden sin vei. Hun
maa ha trodd, jeg var blit gal.»
Og han lo og lo.
«Se dig i speilet, Bjørnstjerne,» sa mor.
Flans store lug stod ret op som to vældige
horn paa en faun. Øienbrynene var vilde og lynte
ret ut i luften av kamplyst. Halsen laa fri og
skjortekraven utover. Han lignet sin far den nat*
ten paa Søgne prestegaard. Intet under, at en
slik uventet pan fra det høie nord i den italien*
ske dansesal blev til panik.
«Igrunden syntes jeg synd paa dem,» la han
til. «De var saa unge og glade.»
Vi sendte næste dag bud op, at de for os godt
kunde danse, naar det bare ikke blev for sent.
Aldrig hørte vi en lyd mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
