Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
- 214 -
«Disse bølgerne,» sa far til Erling og Bergliot,
«de har været hjemme oppe hos os. Men der er
de ikke alletider saa snille.»
«Nei, det var visst», sa Lina, «jeg husker dem
fra Malmø til Stralsund.»
Neapel var et dragsug. Indtrykkene hvirvlet
rundt med mig. I de byer, jeg ellers hadde været,
var mennesker, dyr og huser hver av dem noget
for sig. Men her var gaten et eneste stort levende
mylder. En tusenfoldig fryd, syntes jeg, av laat
og stemmer, som hørte sammen og larmet, fra
rendestenen fyldt med unger og vand og skidt
og kaalblade og smaa æsler, som skrøt og aat,
helt op gjennem alle etager til de øverste aapne
vinduer. Og manden med sin pianofortelire*
kasse stod og veivet midt i gaten og accompag*
nerte hele morskapen, saa det sprang med klin*
gende toner og lystighet gjennem mange kvar*
taler. Slik gik Lina og jeg fra gate til gate i
byen sammen og glante og undret os og moret
os og kom hjem og fortalte. Lina var nu saa
lækker. Italienerne snudde sig efter hende.
Denne norske landsens jente hadde en reisning
og en førelse, som mangen en dame kunde mis*
unde hende. Jeg husker godt den sidste jule*
kveld i den skandinaviske forening i Rom, da
hun var med os, og fru billedhugger Runeberg
kom hen til min mor og mente, at det var galt
av hende at ta «tjenstflickan» med dit. Da svarte
mor, at for hende og os var Lina likesaa god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
