Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 215 -
som nogen anden. Det var sandt. Og naar de
smaa, Erling og Bergliot, var der, saa maatte
Lina være der. Den danske maler Pie tro
Krohn hørte om dette og gik hen til Lina —
og førte hende tilbords.
«Det glemmer jeg Dem aldrig, Krohn,» sa
mor.
«Hun var skam fornøielig at snakkke med ved
bordet,» sa Krohn. «Jeg vilde male hende som
en madonna. Men da sa hun ganske tørt, at
hun trodde ikke Vor Herre vilde være tjent
med hende. Hun var ikke enfoldig nok for den
Helligaand, mente hun.»
Det lo Krohn meget av.
Jeg var vidne til alt dette.
«Du tier, saa Lina ikke faar vite noget om det,
som er sagt ikveld om hende,» sa mor noksaa
hidsig.
«Jeg har heller ikke sagt noget,» svarte jeg,
høist uskyldig.
«Jeg kjender dig, du er som din far, naar du
blir ivrig.»
Dette var jeg meget indignert over. Og alli=
kevel knep det haardt med at tie stille. Jeg er
ikke sikker paa, at jeg kunde dy mig heller.
For Lina likte ikke fru Runeberg efter den dagen.
Jeg gik sammen med Grønvold for at se det
uhyre San Carlo teater i Neapel en formiddag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
