Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 233 -
smilte og bukket. Portieren var reserveret og
fornem. Som en avsat greve, ansat paa drikke*
penge. Vi blev mønstret, mens vi samlet vore
oprørske gemytter saa godt, vi kunde, og kom
os ut. Far hadde reisning. Jupiter var forurettet
og forn’ærmet. Portieren antydet, at han vilde
nedlade sig til at tale til os. Da flk han torden*
kilen tvers gjennem hele høitideligheten sin. Far
sa rasende:
«Parlate con mia moglie.» Tal med min frue.
Det himmelske projektil maa ha truffet ham
i maven; for han knækket sammen, og det for*
melig dat ut av ham:
«Si signore capitano.» Javel, herr kaptein.
Det var saa usigelig komisk. Og da vi havnet
oppe i vore værelser, fortalte jeg det til mor.
Saa lo vi alle sammen. Far kom ind endnu
fyldt med uforløste dønninger fra sidste storm*
gang. Bergliot sprang ind paa ham og sa:
«Er du kaptein, du da, far?»
Det blev forløsning. Han maatte til, han
ogsaa. Han hadde jo hørt det, portieren sa. Og
efter det, vi hadde oplevet, blev latteren forso*
ning og lykke for alle parter. Og saa gik vi
ut for at se paa Ancona Jeg stod oppe ved
den gamle domkirke sammen med far og saa
ut over havnen og havet. Han skriver om dette
syn i kaptein Mansana:
«Aa, den bugt ved Ancona, hvor kjækt den
buer, hvor skarp blaasort er havflaten, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
