Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 234 -
bløte farveovergangene ut over havet, endende
inde i en lystaake.»
Vi drog videre mot Venedig.
Venedig blev en straalende oplevelse. Far tok
sig tid til at vandre omkring med os. Ro omkring
med os. Gaa ind i kirker og gallerier. Han var
festlig oplagt. Skjønheten der, glæden over det,
han gik imøte hjemme, det gav en let og lys
stemning. Og ingenting kom imellem ham og os.
Ingen fremmede. Ingen bud utenifra og ingen
andre tanker end den at gaa i «flok og følge»
med os, som skulde være med paa at ta et be?
geistret tak og farvel — og paa gjensyn — med
Italien. Og vi skvulper omkring i kanalene,
hele den «lykkelige familie». Jeg ser far i sin
lysegraa dragt sitte med mor og de smaa tæt
ind til sig. Og Einar og jeg like ved. Og Lina
fremme alene halvt i egne tunderinger.
«Hvor deilig de har det, de, som kan gli saa
behagelig gjennem livet. Rodd frem av skjæbnen
— uten sorger.»
«Det kunde da ikke du, Bjørnstjerne, i længden.»
«Sier du det, Karoline? Nei, kanske ikke altid.
Alen at ha det sikre at ty ind til. Hvad? Ha
det like utenfor døren, naar en vilde og trængte
til det? La os tro, at vi naar det, Karoline. Jeg
er i det hele tat svært velhavende idag,» lo han.
«Det er du jo ogsaa, Bjørnstjerne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
