Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 242 -
fik rene kraver og blev pudset op til ankom*
sten i Kristiania.
Moritz var svært medtat av den lange turen. Han
var ikke vant til at reise og var ikke vant til
tredje klasses bekvemmeligheter. Han hadde faat
en daarlig mave og saa grøn ut.
Ingen visste, at vi kom, uten onkel Petter og
tante Laura, som var nede paa stationen. Møtet
mellem far og hans bror var meget hjertelig med
glade ord.
«Tak for dine gode, trofaste breve, som for*
talte mig alt det, jeg burde vite.»
Petter bare knegget. Han var omtrent et hode
høiere end far. Og han elsket ham og var altid
bekymret for min fars mange stormfulde tiltak
i politikken. Han var selv meget frisindet og fry*
det sig, naar det gik godt. Han led megen uret,
mente far, fordi han var hans bror. Petter mente
ogsaa det.
«Men det faar være,» sa onkel Petter. «Hoved*
saken er, at ß. B.,» som han oftest kaldte far,
«faar sit igjennem. Han maa ha vingefang og ikke
ta hensyn til andet end den sak, han vil fremme.»
Hans og tante Lauras hjem var hvilestedet for
mig mellem slagene, da jeg siden kom til Kristi*
ania ved teatret.
Nok en var paa jernbanen: vort faktotum By*
bud nummer én, Halvor. Mors trøst, naar
noget skulde besørges. Han bad Lina og Erling
og Bergliot til middag hos sig dagen efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
