Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komiske. Hans »Jourdain« i »Den adelsgale
borger« f. eks. er vistnok uimodstaaelig morsom; men
alligevel repræsenterer den ikke det høieste, hvortil
hans kunst kan naa, og det samme gjælder i større
eller mindre grad om hans gjengivelser af alle herr
Jordains efterkommere i det nyere franske skuespil.
Her er meget fortræffeligt, ja endogsaa ligefrem
udmærket; men alligevel er der ingen af disse roller,
man kommer til at dvæle ved, naar man tænker
paa det høieste og mest typiske i Johannes Bruns
kunst, og man forstaar, hvori det stikker, naar man
erindrer, at det franske sprog mangler et ord for
begrebet humor: vi mangler ordet, fordi vi mangler
tingen, siger Taine.
Naar enkelte franske roller alligevel hører
til Johannes Bruns bedste, saa er det, fordi det
har lykkedes ham at lægge dem tilrette for sit
temperament. En franskmand, der havde seet
»Le pére de la debutante«, vilde saaledes neppe
kjende hovedpersonen igjen i Bruns Tanne i
»Hun skal debutere«. De levninger, der er
bevarede i den germaniserede bebreidelse,
forsvinder helt, og tilbage staar en figur, som kun
har en skjælm bag oret, hvor originalen har
en ræv.
Og saaledes som Brun gjør i dette tilfælde,
saaledes gjør han i mange andre; saasnart rollen blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
