Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
giver ham anledning til at forbinde det elskværdige
med det komiske, griber han den, og er
anledningen liden, gjør han den større, idet han støber
rollen efter sin personlighed.
Hans Fallstaf f. eks. er ingen forkommen
landeveisridder og sviregast. Det værste, man kan
sige om ham, er, at han er i besiddelse af et
maksimum af letsindighed og et minimum af
moralske betænkeligheder, og selv dette er i grunden
altfor strængt: thi først og sidst er han en glad
sjæl, der vil more sig selv og andre, og naar han
har en svaghed for at drikke kanariesekt paa andres
bekostning, maa man paa den anden side ikke
glemme, at han er godmodig nok til at lade andre
le paa sin bekostning. Shakespeare har her givet
Johannes Brun en finger eller to, og Brun har grebet
hele haanden, ja han slipper den ikke engang i
»De muntre koner i Windsor« hvor jo Shakespeare,
som bekjendt, tager ganske anderledes haardhændt
paa sin helt.
Selv i en rolle som Per Degn gjør hans
temperament sig gjældende. Den dumme og uvidende
bondesnyder bliver under hans hænder hverken saa
dum eller saa udspekuleret lumpen, som han er,
naar man læser stykket; naar han disputerer med
Erasmus, er han sig slet ikke bevidst, at han
kjæmper som en slyngel; han staar aabenbart i den tro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
