Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii6
spil af overordentlig interesse, og der kunde anføres
fuldt op af interessante eksempler paa, hvad han
har præsteret.
I denne sin behandling af rolllen er han helt
moderne; han slaar sig ikke til ro med et abstrakt
psykologisk resultat, han fører helst rollen ud i det
physiologiske, og han har i saa henseende ydet
ting, der staar uden sidestykke ved vor scene.
Jeg skal til bevis nævne et par eksempler.
Det var den store scene i »Macbeth«, hvor
Banquos aand viser sig ved bordet. For Gundersen
er nu denne aand slet ikke nogen veritabel aand,
men en halucination, og han forklarer hele scenen
ved at fremstille Macbeths ophidsede hjernetilstand
i alle dens enkeltheder. Det er som et mareridt,
der er over ham, som en vild feberfantasi, og han
raser, skummer og skriger under anfaldene, indtil
han synker sammen af udmattelse; men det kommer
igjen, det griber ham paany, hans kræfter
anspændes atter i vildt raseri, indtil han atter synker
sammen. Efter det tredie og sidste anfald er han aldeles
ødelagt; han synker ned paa en stol i forgrunden,
lemmerne hænger slappe ned, brystet stønner, halsen
er tør og brændende hed — og saa vover han det
dristige naturalistiske træk: han harker og spytter
lige ud mod tilskuerne. Det hele spil er af stor
virkning fra først til sidst, fordi det er sandt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
