Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturligt; det giver os et stykke menneskelig lidelse
i al dens forfærdelighed.
Jeg erindrer ogsaa et andet eksempel, der næsten
er endnu mere oplysende. Det var i »Væringerne i
Miklagaard«, scenen i fængslet mellem Harald
Haarde-raade og Georgios. Den fængslede Harald vaagner,
idet Georgios træder ind. Georgios haaner ham ; men
Harald tier, indtil han endelig afbryder grækerens
flydende ordstrøm med det ene kraftige ord: »SkurkI«
Hvorfor tier nu Harald saa længe? »Selvfølgelig fordi
han vil vise Georgios, hvor dybt han foragter ham«
vilde Oehlenschläger have svaret. Det er den
saakaldte tause foragt, som skuespilleren har at fremstille.
Gundersen lader sig imidlertid ikke nøie med denne
forklaring; han søger en naturligere aarsag til Haralds
taushed. Naar Harald tier, er det, fordi han netop er
vækket op af sin faste, trygge søvn og følgelig trænger
tid til at blive rigtig vaagen, mener Gundersen, og i
overensstemmelse med denne opfatning spiller han
scenen. I det samme Georgios kommer, farer han
forskrækket op af søvnen; men da han ser, hvem
det er, synker han ned paa sit leie igjen, hvor han
bliver siddende i et slags halvvaagen, ikke rigtig
klar tilstand; han hører i begyndelsen øiensynlig
ikke paa Georgios’s ord, han stræver bare med at
blive vaagen; alle tegn paa »søvniggrættenhed«
staar malet i hans ansigt, og det er med en vold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
