Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_193_
stund horte han bare de spinkle tilslørede toner
fra en spinet, hvorpaa en rigatidon blev spillet.
Selv sad han i haven i det kinesiske lysthus;
det duftede stærkt af jasmin, af spiræa og af roser.
Først var han alene. Men saa kom par efter
par, arm i arm, ud af porthvælvingen og begyndte
at promenere omkring i de hvide sandstrøede gange.
Naar de passerede tæt forbi lysthuset, kunde han
høre, hvad de sagde. Men de talte saa sagte, og
saa gik det paa vers altsammen.
Det første par, som kom ganske nær, var en
dame, der saa ud til at være et par og tyve aar,
og en jævnaldrende ung mand. Flot og elegant
saa han ud, og der var noget nonchalant
seierssikkert i den maade, hvorpaa han trykkede hendes
arm. Hun sagde:
»Kjære Damon, ømt du beder,
at jeg vil tilhøre dig.
Først du dog med dyre eder
evig troskab sværge mig.«
Og han svarede hende, idet han strøg hendes
haand:
• Kjære Doris, ved min ære,
jeg opfylde skal din bøn;
men sværg mig først, at du vil være
evig ung og evig skjøn.«
Saa kom der en gammel kavaller, trækkende
en ung leende dame ved haanden. Han var vred,
og han sagde:
13 — H. Jæger: Feuilletoner og skitser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
