Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
»Phyllis, tilstaa kun din brøde!
Nylig lcyste Lykas dig !
Skjult jeg saa din mund at mode
hans — og det — det ærgrer mig.
Men hun svarede freidig:
»Og hvorfor, det vide lad mig,
gjør dig dette mørk i hu?
Tror du, du blot kysse gad mig ?
Nei, han kysser bedre end du.
Og saa lo hun ham lige op i ansigtet og lob
sin vei.
Og atter kom der et par, og et til, og endnu et.
Og den lille tykke Amor stod borte paa sin sokkel
og lo og sigtede paa dem allesammen, efter hvert
som de kom indenfor skudvidde. Det var en
komplet rubensk kjærlighedshave i Watteau-stil.
Fuldmægtigen havde nok vidst, at det attende aar
hundrede var letsindigt; men at det var saa galt
— nei, det havde han dog ikke tænkt sig.
Og se der — der kom der en dame alene,
klædt i lyseblaa silke med store røde rosenbuketter
over, akkurat som — som en, han ikke længer
kunde huske. Hun saa sig forsigtig om, og saa
smuttede hun rask ind i lysthuset og lige hen til
ham. »Endelig har jeg dig! Har du ventet?
Er du vred? Hvorfor svarer du ikke? Hvorfor
rækker du mig ikke haanden? Hvorfor kommer
du ikke og kysser mig? Naa saaledes? Du gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
