Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
10 Holbergs «Orthographiske Anmerkninger» (fra 1726) i hans Mindre
poetiske Skrifter (utg. av Liebenberg 1866), s. 27».
11 Se «Klage, indgiven af den gamle Bogstav C paa Rigsdagen udi
Regensburg», i Bruuns utg. av. Holbergs Epistler, III, ep. 250:
«— — Jeg paastaaer, at min Contra-Part den Bogstav K maa
betale Processens Omkostning, og at den saaledes til Straf
fremdeeles maa indskrænkes, at den midt udi et Ord ikke maa
lade sig indfinde uden under min Anførsel; saa at i Steden
folet dobbelt kk, som adskillige Skribentere have begyndt at betiene
sig af, stedse maa bruges c/c,» osv. Jfr. Genier, Skritt’verictighed,
s. 38, som i fuldt alvor sier: «Haffver G liafft sit Borgerskab
saalenge hos os, da bor det oe med all rette haffve sit Forsvar
hos os. elTterdi det indtet haffvcr begaaed, hvormed det sin
Borgerlige Bett kunde forspilde». Gerner er i det hele en stor
ven av «bogstaffvernis offvertlodighed, hvilket er en herlighed»;
at ville fjerne de overflødige fra vort alfabet er ikke andet end
«een modvillig Egensindighed» (s. 60).
12 E. v. d. Recke, Store og smaa Bogstaver, Kbh. 1888, s. 32. —
Langt urimeligere end Recke’s ofte sokte argumentasjon er
hår-kloverierne i Th. Schecliinds skrift «Om dansk Retskrivning med
særligt Hensyn til de ministerielle Retskrivningsregler af 1888—89».
1, Kbh. 1892. — De bedste gjendrivelser av den tankegang som
ligger til grund for begge skrifter, er Karl Verners og Viggo Såbgs
avhandlinger om «Store og små bogstaver» i 1) a n i a IV, s. 82 fl’,
og VII, s. 1 ff.; også Vodskov, I)r. E. Jessens «Forsmædelige
Skandale», 1890, s. 7(i ff. har mange gode bemerkninger.
13 Finemann, Svensk spraklära, 1858. Anfort av Hazelius, Om
svensk rättstafning, II, s. 190.
14 Abrahamson hos .V. .1/. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs
Historie, 2den Udg., V, 2, s. 142. s Retskrivningen skulde altså
give Ordene Fylde og embonpoint», lægger Petersen til. Også
i Tyskland har denne æstetiske følelse fundet uttryk, således
allerede hos Adelung, som mener at ordene ellers «ein zu dürres
Aussehen liaben wflrden» (W. Willmanns, Die Orthographie in
den Schulen Deutschlands, 1887, s. 105).
15 Orthographiske Anmerkninger, 1720 (i Mindre poetiske Skrifter,
1866, s. 269).
1,1 Denne utvikling om skriften stemmer i det væsentlige med, og
støtter sig til dels til de fremstillinger som findes i II. Paul
Principien der sprachgeschiehte, 2. Autl., 1886, kap. XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
