Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jan Umb! (Et Forord)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drenge og bjærgede Strandingsgods ud af
Brændingen. Det var Tømmer, fra Skuder som hade sat
Dækslasten til derude; Stormen sendte det ind
sammen med store Isflager — ridende paa vældige Sjøer
som hvert Øjeblik brød sammen over os. Vore
Klæder var stivfrosne af Søvandet, men vi var i
overdaadigt Humør.
Et Stykke ude kogte Storm og Snetykning og
Brænding sammen til en mørk Hvirvel. Derude
rugede det Ukendte, og dér fødtes alt — Rædsler og
Undere; vi Drenge hade bestandig Øjnene derude.
Og dér, i Tykningen, dukkede pludselig et Skib
frem, ravende forover i Stød som en fuld Mand,
med Sejlene hængende i Laser. Det var en
Russerskude; der kom undertiden en af dem forbi Stranden
derhjemme, paa Vej ud i Verden med Træ eller
Tjære; vi Drenge kendte dem godt! Men ellers gik
de forbi langt ude i Horisonten — som en Anelse
næsten; denne var den første der søgte Land. Og
for det gode var det nok ikke; uhyggeligt saa det
ud som Skuden laa og huggede i det derude, og tog
Sjø efter Sjø over sig. Fiskerne gik ud og tog den
i Havn.
Vi Drenge var paa Havnen, da den lae til — helt
overiset — og de begyndte at bære Besætningen i
Land. Først kom de med Skibsdrengen, en
storvoksen 17-18 Aars Gut — Jan Umb eller saadan
noget hed han. Det var ham der hade styret Skuden.
Han hade surret sig selv fast til Rattet for ikke at
blive skyllet overbord; da de løste ham kunde han
ikke staa — han hade Koldbrand i Benene. Saa
bar de Styrmanden i Land; han var fuld af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
