Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jan Umb! (Et Forord)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knivstik men levede. Kaptejnen og de øvrige af
Besætningen var stivfrosne og døde; de hade gabende Saar
i Hoderne.
Havet bar saa tidt Uhygge ind til vor lille Ø,
især om Vinteren. Men aldrig var den bortgæmte
Fiskerby hvori min Barndom faldt blevet rystet op
i rædselsfuld Gru som denne Gang. Forhørene
formede sig til et helt Drama, saga-agtigt i sin
Grumhed; med Skibsdrengen Jan Umb som Hovedperson.
Han hade faret med Skibet et Par Aar og i den
Tid været alles Hund ombord. Hvad dette vil sige,
forstaar de der nu vokser op lykkeligvis ikke.
Dengang pinte de Voksne med raffineret Grumhed Gutten
der kom i Lære eller ud at tjene. Han skulde
hærdes, og under dette Paaskud misbrugtes hans
Iver og barnlige Uskyld, hans Godtroenhed, hans
spæde Sind og spæde Kræfter. Nu beskytter de
voksne Arbejdere Læredrengen og Bydrengen —
Socialismen har bragt det ogsaa med sig! Dengang
gav Barnepinerne Tonen an, og det var ofte en hel
Sport at jage en lille Knægt Liv og Lykke fra.
Her ombord hade den været særlig ondartet, denne
djævelske Sport! De hade vel hidset hinanden op,
skulde stadig overbyde hinanden — det var blevet
saadan at Jan ikke kunde være noget Sted. Han
blev sparket ud af Køjerummet og væk fra Fadet,
maatte sove bag noget Tovværk og luske sig som
en Hund til at faa noget at æde. Det haardeste
Arbejde blev læsset paa ham — med et Spark og
en Ed; det var overhodet Meddelelsesmidlerne —
enhver langede ham et Spark ud i Forbifarten! Det
var blevet en næsten hellig Pligt at sparke og knubse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>