Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jan Umb! (Et Forord)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og forbande Drengen Jan. Hans Krop bar Mærker
af det endnu mens han laa her paa Sygehuset, og
han hade tykke Puder under Øjnene af Kummer og
Forbrølethed.
Saadan voksede han op og blev en stor Tamp.
Og et eller andet inden i ham maa vel ha vokset
ogsaa; for en Dag en Matros slog til ham i
Forbigaaende, slog han igen. Hvordan han kom paa den
Tanke at værge sig, kunde han ikke siden gøre Rede
for. Men Matrosen faldt omkuld for Lussingen, og
dette Resultat var overraskende nyt for den forkuede
Jan Umb; han forfulgte sin Sejr, greb et Haandspag
og slog Matrosen ihjæl. Og da han først hade
begyndt, maatte han vel ha gjort grundig op med sine
Plageaander —: han gik Skibet rundt og slog dem
ihjæl én for én. Kun Styrmanden slap fra det med
Livet; det lykkedes ham at slippe ned i Kahytten
og faa slaaet i Laas bag sig. Jan bandt sin
Tollekniv paa en lang Stage og forsøgte at stikke ham
gennem Skylightet; han tilføjede ham flere Saar men
naaede ikke at faa Livet af ham. Saa surrede han
sig til Rattet og styrede Nætter og Dage gennem
Snestormen.
For Smaaborgerne i den lille By var han nærmest
et blodigt Uhyre — et Satans Afkom som hade
forgrebet sig paa dem der stod over ham, i Stedet for
at finde sig i sin Skæbne og lade Gud Herren om
Dommen. Men for mig lille Kræ var han noget
andet og mere. Jeg hade allerede nogle Erfaringer
i Retning af at være alles Hund, og beundrede i mit
stille Sind den Forkuede, der pludselig forvandlede
sig til en retfærdig Kæmpe — ja en Gud næsten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>