Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Murmansk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Stund og stamper som en Gyngehest og giver sig
saa i Vej igen opover. Men halvvejs oppe ændrer
den Taktik og borer Trynen ind i Siden paa Bølge-
bjærget, staar stille og roder som en Muldvarp. Vil
den skyde Genvej tværs igennem Vandmasserne?
Denne Gang slap Dækket for at blive fejet rent;
men Baadføreren, som sidder i sin Luge og passer
Rat og Motor, gør Tegn til mig at jeg skal humme
mig ned i Kabyssen hurtigst mulig.
Dernede sidder Makkeren paa Hug paa Gulvet og
koger Kaffe. Den lille Ovn er gloende og spyr
rædselsfuld Stank; hvergang Ilden flover af, sprætter
han en Havtorsk op og hiver dens Kæmpelever ind
paa Ilden. Og Luften bliver pludselig af en for-
underlig Fedme, der faar én til at føle sig mæt for
Tid og Evighed, og sværge at man aldrig skal tage
Føde til sig mere. Ja man gir gærne Afkald paa
alt det man har spist ogsaa — lige fra den første
Dag man saa Lyset!
Det synes haabløst Arbejde for den lille Motor-
baad at hakke sig Vej gennem Vandmasserne; vi
ligger og tamper paa Stedet Time efter Time, suges
dybt nedad og bæres mod Himlen — i bestandig
Vekslen. Men Motoren er som et ukueligt Hjærte,
lige ufortrødent bliver den ved at tikke; en Verdens-
vilje trængt sammen i en Nøddeskal. Og langsomt
stiger Højlandet forude — Fiskerhalvøen, og bag
det igen Kolas nordligste Næs. Det er Sovjetruslands
Kyst! Seks Kæmpemaster i en lang spredt Række
— den Traadløse — er det første Værk af Menneske-
hænder som møder Øjet derinde. En symbolsk
Hilsen — intet Land har som Rusland taget den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
