Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Murmansk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Traadløse i Brug. Det ny Rusland hilser Velkommen
med sin jordomspændende Stemme: Til Alle!
Hen paa Eftermiddagen løber vi ind i den lange
Kolafjord; det bliver Midnat og bælgmørkt, før vi
skimter Havnelanternen i Murmansk og endelig løber
op bag en Kæmpeskygge i Mørket og lægger til. En
sær Følelse griber mig, idet jeg famlende arbejder
mig op over noget der ved Dag viser sig at være
Kæmpeskroget af en Bark væltet om paa Siden: Nu
har jeg altsaa Kulturen bag mig og befinder mig i
Barbarien — det Land om hvilket selv de mest
samvittighedsfulde af den gamle Verdens samvittig-
hedsfulde Sandhedsvidner véd at berette, at dets
Soldaters Kamplyst holdes oppe ved Hjælp af Men-
neskekød, og at dets Kvinder alle udskrives til Skøger
ved deres syttende Aar. Hvad vil jeg faa at se?
Fra Barkens Køl skimter jeg fantastiske Skygger
paa det svagt lysende Vand, vage Silhuetter af
noget der godt kunde ligne strandede Havuhyrer;
mørke firkantede Masser inde over Land lader ane
en By, men Lys er der ikke nogetsteds. Fiskerne
foreslaar mig at krybe ned i Kabyssen og sove til
det bliver Dag, men det blotte Ord Kabys er nok
til at hele mit indre Jeg jages op og prøver at
flygte bort gennem Halsen paa mig. Jeg har heller
ikke været i Seng i to Døgn, og noget foresvæver
mig som det livsaligste af alt i Verden: Logi, et
Vandfad med frisk Vand, en Seng — Søvn, Søvn!
Jeg stavrer frem i Mørket, over Spor og mellem
Stabler af alt muligt, op mod den formodede By.
Min Vej fører mellem mange Jærnbanevogne; de
staar i lange Rækker, paa mange parallelle Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
