Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Murmansk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Fra Vognene hører jeg Snorken; jeg banker med
min Stok paa Vognvæggene men faar intet Svar.
Et Stykke fremme giver en Stemme sig til at tale
til mig, inde fra et endnu mørkere Hul i Mørket,
i et Sprog jeg ikke kender; el eller andet føler langt
og tyndt efter mig. Jeg tager prøvende om det —
en Bajonet! Den gør imidlertid et eget medgørligt,
saa at sige venligt Indtryk, og jeg haler i den og
trækker en vamset Skikkelse frem af Mørket —
en Orientaler. Han har Fez og — saa vidt jeg kan
skælne — vatteret Lærredsvams paa. Logi — siger
jeg — Hotel, Albergo, Dormitorio, Schlafen!
Ah, slafa! udbryder han med en Stemme der for-
melig lyser i Mørket af Hjælpsomhed, og leder mig
hen til en tom Godsvogn der tydeligvis er hans
Bolig. Der er et Fyrsted i Vognen, et Fjællebord
og en ubeskrivelig Soveplads — et Kørsammen af
Skind, Bylter og Pjalter. Med det elskeligste Udtryk
indbyder han mig til at tage Lejet i Besiddelse;
han peger paa Geværet — han skal jo alligevel gaa
Vagt hele Natten. Jeg er for fintfølende til at saare
ham med et Afslag, for fejg til at krybe i hans Køje
— o Kultur! Saa snart han er gaaet, lister jeg ud
af Vognen og søger videre indover. Kommer til
Huse, mange Huse — men uden Gader imellem og
uden Lys i noget Vindu — og lægger mig til at
sove paa en aaben Plads under et Træ.
Søvnen i fri Luft ejer et eget Trylleri; enhver
som har været paa Landevejen ved det. Alt det
der i Soverummets tunge Luft tager Form af onde
Drømme og Mareridt, bliver under Guds aabne
Himmel til salige Oplevelser — deraf den uforgænge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
