Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan trives eller blot vantrives deri — det
skarpe, hvide Sand. Her vilde selv den
nøjsomste, mest hærdede Slider lide Hungersdøden,
om ikke Havet traadte hjælpende til.
Det er som en Vandring fra Livets Lys-
til dets Skyggeside, med alle de mellemliggende
Skatteringer: Bøgen bliver mindre kraftig, dens
Stamme mindre trind, dens Løv mindre saftigt,
alt som man forlader Udgangspunktet og gaar
Vester paa; Jorden kræver større Slid af
Bonden og giver ringere Grøde. Skoven selv bliver
tynd, som sparsom Haarvækst med store,
skaldede Pletter i; dèr breder Kristtornen sig som
Arp, fanger Sollyset i sine stive Blade og kaster
det skærende hvidt fra sig.
Og Bøgen, forhutlet, nøjsom og kummerlig
som den nu er, maa forsvinde. Den har sat
sine Fordringer ned til et Lavmaal for dog at
hænge ved, men alligevel kan den ikke klare sig.
Men Menneskenes Børn er sejglivede, de
lever fremdeles højt.
Den Smule Skov, der nu optræder, er
Blandskov. Markerne er rige paa Sten, hist
og her titter Sandet frem. Og ind mellem de
dyrkede Agre med den ret gode Grøde ligger
der uopdyrkede Lyngpletter, Forløbere for
Heden.
Den sidste Rest af Skov synker lavere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
