Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bagved Kirken dukkede Gadekæret frem,
og rundt om det laa røde Gaarde og spejlede
deres Bindingsværk i Vandet. Der var en
Mødding mellem hver Gaard og Gadekæret,
der fik sit Tilløb dels fra Møddingerne dels fra
en lille Aa, der kom et Steds ude fra, ingen
vidste rigtig hvor. Og spredt uden om Kirke,
Gaarde og Kro laa mange smaa
Husmandshytter med grønmalede Døre og Vinduer og
smaa Haver, indhegnet af Stikkelsbærbuske.
Midt i alt det spredte laa en tæt Klynge
Trær, og imellem Toppene saas Rygningen og
Gavlprydelserne af en lille Villa. Ud til Vejen
var en høj, uplejet Hæk, der opfangede ethvert
nysgerrigt Blik, og henne i det ene Hjørne var
en Laage med Portal over, hvorpaa der stod
»Aldershvile«. Rundt til alle andre Sider var
der Lætrær og Tjørn.
Laagen havde været lukket i to Aar — lige
siden den gamle, pensionerede Præst døde,
som for adskillige Aar siden havde bygget
Stedet og trukket sig tilbage fra Kirken
deroppe for udelukkende at hellige sig Kroen og
Anlæget af Aldershviles Have. Den gamle
glade Mand, hvis Valgsprog havde været: Man
maa sætte Næring efter Tæring, havde ved
denne elskværdige Godkendelse af alle Livets
Krav erhvervet sig sine Sognebørns udelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>