Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agtelse og opnaaet en Alder af 92 Aar, inden han
— lidt modstræbende — lagde sig til at dø.
Det var hans Stolthed altid at gaa i Spidsen
for sin Menighed, og naar nogen bebrejdede
ham hans overstadige Livsglæde, pegede han
paa sin høje Alder og sit Jærnhelbred og
spurgte, om de ikke syntes, den bekom ham
vel. Han efterlod sig ingen Slægt, og hans
sidste Bedrift var at samle et Par gode, gamle
Makkere ved sit Dødsleje til et sidste Slag
Trekort og tabe Villaen til den ene af dem,
en gammel Landslagter. Og da Præstens Lig
var ført ud, laasede Slagteren Laagen, lod det
hele gro til og gik og ventede paa en Køber.
For Enden af Aldershviles Have laa et Hus,
hvor Landsbyens Skomager boede, og oppe i
Gavlvinduet, hvor han havde sit Værksted, sad
en lang, blegnæbbet Læredreng og flikkede
Transtøvler og gammelt Seletøj. Han havde
troskyldige Øjne og et enfoldigt Udtryk, og
han var en forkommen Fyr, som Mesteren
havde faaet overdraget af Fattighuset. Han
forstod ikke at stille Fordringer, og ingen tog
sig af ham, og saaledes gik det til, at han blev
ved at være Dreng og lave Lappearbejde, skønt
han nu var der paa sjette Aar.
Fra fem Morgen til otte, ni Aften sad han
der og sled og glædede sig til den store Dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
