Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bøjede sig ned over en Solbærbusk og tog et
fjorgammelt, tørret Bær med Læberne, spidsede
Munden og pustede det langt ud igen.
Hun blev staaende i Stillingen, ganske
ubevægelig, og stirrede ud for sig. Men hendes Øje
opfattede intet, hun var borte fra sig selv og det
hele. Ikke en Bevægelse røbede, at hun var
levende, kun Blikket skiftede Tone, der gled
et fugtigt Slør hen over det og samlede sig i
Øjenæstet som to Taarer. — Hun virrede med
Hovedet og lo. Hvad kunde de Taarer komme
af, hun havde jo ikke tænkt paa noget trist
— havde ikke tænkt paa nogen Verdens
Ting? Hun havde jo ikke længtes heller —
efter ingenting — saadan som sommetider. —
Hun hørte nogen gaa ude paa Vejen og
stod paa Tæerne for at kigge over Hækken.
Men den var for høj, og hun maatte krybe
op paa Stubben af en kappet Elm for at se.
Ude paa Landevejen gik et ældre Fruentimmer;
hun holdt sit Skørt højt op til Siderne og
bevægede sig fremad paa sine bare Ben i
Tyrolertrit. Hun havde et stort rødt Ansigt, der hang
slapt forover, og over hendes krogede Ryg
hang en grøn Have-Vandkande og en lille
Rive; de to Ting slog idelig sammen ved
hendes Bevægelser og dannede en Art Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
