Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Dansen. Hun mimrede med Underlæben og
lallede noget, der skulde være en Melodi.
Helga sprang forskrækket bagover ned i
Haven og gemte sig i en Grotte, der var gravet
halvt ned i Jorden under Buskene. Dér sad
hun en Stund og gruede og krøb ind i sig
selv, som vilde hun gemme sig bort fra det
uhyggelige Syn. Men saa rettede hun sig op
og saa yderst alvorlig ud. Hun vilde slet ikke
være bange for noget mere, men hun vilde
tænke over alting. Hun klemte Læberne fast
sammen og trak Øjenbrynene nedad — saadan
havde hun set Faderen gøre, naar han rigtig
skulde tænke over noget.
Hun saa godt ud, som hun sad dér. Hun
glemte hurtig sin Grunden og tittede nysgerrigt
efter alt muligt, bukkede sig forover, saa en
stor Lok faldt ned over Ansigtet, og viste den
tilbage ved et utaalmodigt Kast med Hovedet.
Bagtil gled hendes svære Haar jævnt over i en
lang Fletning og gav hendes tætte Figur et
tækkeligt Udtryk. Hun kunde ligne en af de
Solsorte, der om Vinteren smuttede om under
Granerne i Læbæltet. Hendes Læber var
kødfulde og Ansigtet tiltalende fyldigt. Det var
lidt ensformigt i Udtrykket, uberørt af Livet,
men med al dets Længsel spørgende over sig.
En stor Oplevelse vilde kunne gøre det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
