Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
ham, der hidtil havde siddet tavs og skiftevis
betragtet Moder og Datter med et forskende
Udtryk i sine kloge Bondeøjne, tog nu Ordet:
»Jeg har kendt Kandemaren, fra jeg var en
lille Dreng; da jeg vogtede Ungkvæget paa
Øvregaarden, var hun en rigtig køn Pige, lige
til at gifte bort. Og der manglede jo da heller
ikke Folk, som vilde have hende, skønt hun
ingenting ejede. Men Maren viste dem alle
en bred Bag, for hun havde jo faaet saadan
hvad man kalder Kærlighed til en Karl, der
tjente ved hendes Fader. Men han vilde ikke
have hende, skønt han var simpel Karl og hun
Gaardmandsdatter; han skulde med Fandens
Vold og Magt giftes med én, der var meget
ældre end han og ikke helt velvoksen, og som
Folk oven i Købet sagde drak. Og han var
en af de kønneste Karle, jeg mindes at have
set. Men saadan kan det sommetider saa un-
derlig gaa, at de alle render som Narre efter
hverandre, og faar ingenting, og den, der bliver
sidst i Rækken, faar en Fjært.
Se Maren var nu saa sikker i sin Sag med
Lavst Karl, at hun straks gav sig til at væve
Brudeudstyr, og det lod ikke til at røre hende,
at han sagde nej, for hun vævede ligegodt.
Forældrene, som var glade ved, at det blev
intet af, lod hende bare væve og tænkte, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
