Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
De fulgte en Sti, der løb paa langs nede i
Skovbunden. Dens bløde Grønsvær var fug-
tigt og overrisledes her og der af smaa, klare
Vandstrømme fra talrige Væld i Bakkesiden.
Der var dejlig svalt inde og saa stille, at det
i første Øjeblik maatte stemme den for Bry-
stet, der kom ude fra, og virke neddæmpende
paa ham; kun nu og da lød en Fugletone,
der saa ogsaa faldt godt i med Skovens Stem-
ning.
Alle Vegne var der for fugtigt til, at man
kunde slaa sig ned i Græsset, og de søgte da
ud efter Engene, hvor Skoven faldt af i lavere
og lavere Lag —- der kunde ligne rullende
Skyer — til den løb ud i ganske lave Buske,
I et af de mange græs- og blomsterdækte Inde-
lukker, som dannedes af Krattet i det ujævne
Skovbryn, slog de sig ned under en stor Ahorn.
Den lille fregnede Pige med Opstoppernæsen
— Mette hed hun — tog sig af Opdækningen.
Fru Berg og Helga vilde hjælpe hende, men
det lod til, at hun vilde gøre alt selv, og da
de kom i Gang, kunde de ikke gøre hende det
godt nok. Hun var fra et Boelssted ude i
Mosen, og hele hendes Skikkelse bar Præget
af Slid, skønt hun ikke var sejsten Aar endnu.
De krogede Albuer, der var saa spidse, at de
truede med at bore sig igennem Ærmerne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
