Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mr
hun blev ved at have Mén af det, men lige
meget holdt hun af ham. Og da han saa døde
af Delirium, gik hun rent fra Forstanden der-
over. Siden gaar hun altid med den her Vand-
kande og Rive paa Nakken og tænker ikke
paa andet end sin Mands Grav fra Morgen til
Aften. Men ofte kan hun slet ikke huske,
hvor Graven er — det skal nok stamme fra
det her Slag, hun fik i Hovedet. Saa gaar
hun ud og river om Vejstenene og vander dem
i Stedet. Og glad er hun da altid endnu, for
hun synger bestandig.« — De var nu naaet til
den østre Skraaning, hvor Bøgeskoven laa, og
gjorde Holdt. Forvalteren tog Afsked, han
skulde over at besøge nogle Slægtninge hin-
sides Engene.
De var dygtig sultne, og mens Karlene
spændte fra og sørgede for Hestene, fik Pigerne
Madkurvene frem og gik i Forvejen for at op-
lede et Sted, der egnede sig til at holde Maal-
tid paa. Vejen snoede sig brat ned fra Banken,
med et dybt Fald til den ene Side, til den som
en Slukt løb lige ned i Skovens Mørke — det
var farligt at køre ned ad den med unge Heste.
Skoven laa som en lang Strimmel under de
brede, bratte Brinker og dannede en jævn Over-
gang fra de højtliggende Marker til Engene
længer nede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
