Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bon me ss em None HR E
arne dg
96
Tanker og hele hans Ærgerrighed fra ham, og
han sad hen som et Bytte for den store Tomhed.
Ingen vilde have med ham at gøre mer,
selv om han blev Svend, ikke engang en
Tjenestepige end sige en Bonde- eller Degne-
datter. Han følte det og knugedes sammen af
den sorteste Forladthed.
Da traf deres smilende Hilsen ham og
trængte ind i ham som en Solstraale i tykt
Mørke. Han blev ganske forvirret, som man
bliver det ved pludseligt, stærkt Lys — det
løb helt rundt for ham. Og under denne
Lysfornemmelse slog det ham, at de ikke
kunde være rigtige Mennesker, de maatte være
Engle. Han havde før hørt om Engle, der
kom til de ulykkelige og forladte.
De havde nikket — skønt de vidste, hvad
han havde gjort og hvorfor; alle vidste det jo.
De havde nikket — det blev til en ensformig,
lys Tone i ham, en Stump Melodi. Han følte
sig stivere i Ryggen, han arbejdede raskt og
blev færdig, han gik ikke i Kirke, men van-
drede ud ad Landevejen — de havde nikket
til ham. Og han gik og gik i den stegende
Sol, smed sig i Grøfterne, bed i Græsset, lo og
græd — de havde nikket til ham. Han saa
de to frisk og kraftigt farvede Ansigter for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
