Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han var en god Kammerat, og de havde haft
det morsomt sammen, og hun savnede ham.
Hun blev som altid alvorlig ved at tænke
paa ham og følte Trang til at gaa ind og
trykke Kinden til Puden og tænke paa ham
med lukkede Øjne. Saa kunde hun bedst se
ham for sig.
Paa Gulvet inde i Sovekamret laa et sam-
menfoldet Brev — det maatte være smidt ind
gennem Vinduet. Hun tog det op og kiggede
paa det. Det var hæftet sammen med en Klat
Beg og meget snavset. » Til Frøkenen« stod
der. Hun aabnede det og læste, stod en Stund
og stirrede frem for sig og gav sig pludselig
til at græde. Hun smed sig paa Sofaen inde
i Dagligstuen og græd med Ansigtet i Puden,
lod sig glide fra Sofaen ned paa Tæppet under
Bordet og laa der sammensunken, med Puden
i Favnen, og græd videre.
Det bankede, men hun ænsede det ikke.
Endnu engang, og en høj, kraftig ung Mand
med et skuespilleragtigt, fyldigt og glatraget
Ansigt og stort krøllet Haar traadte ind. Han
gik frem paa Gulvet i den forreste Stue og saa
sig interesseret om, og det varede noget, inden
han fik Øje paa den unge Pige, der laa i halv
oprejst Stilling under Bordet og betragtede ham
med sine store Øjne fulde af Taarer. Da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
