Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
endelig fik Øje paa hende, bukkede han dybt,
gjorde en forfjamsket Undskyldning og trak
sig diskret tilbage.
Helga kravlede frem under Bordet og saa
nysgerrigt efter ham. Uden for Laagen mødte
han Fru Berg og hilste, de talte sammen og
fulgtes ad ind; Helga skyndte sig ind i Sove-
kamret og badede sine Øjne. Da hun kom
tilbage, sad Moderen og den Fremmede og
talte om Rejsen fra København herover, som
efter Fruens Mening var meget besværlig,
navnlig gennem Jylland, hvor der ingen
Bane var.
Fru Berg præsenterede: »Hr. Halvor Purg-
senius — Videnskabsmand?« og saa spørgende
paa ham ved det sidste Ord. Han gjorde en
beskeden Bevægelse, som vilde han sige, at
det ikke tilkom ham at give sig selv en saa-
dan Titel. Helga rakte ham Haanden uden at
sepad: harm — hun var flov over Situationen
fra før.
»Ja Frue,« fortsatte han, »jeg tilstaar, at
det er en anstrængende Maade at rejse paa,
men De maa til Gengæld indrømme mig Idyllen.
Al de danske Øers Poesi forsvinder, naar man
jager igennem dem med et Jærnbanetog. Jærnet,
dette ypperlige Symbol paa vor haardhændede,
upoetiske Tid, knuger én sammen, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
