Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
til de Røster, der rejste sig for, at Præste-
gærningen ikke skulde afhænge af teologiske
Studier og deraf følgende Eksamener men af
det personlige Kald. Og det følte han, at han
havde.
Idealet vilde da være: en frit — af Livet
selv — uddannet Ordets Forkynder, der talte
i Kraft af det Kald, Gud havde nedlagt i ham.
Og det var kun Hensynet til Kone og Børn,
der afholdt ham fra at gaa denne Vej; deres
Fremtid maatte man betrygge, endnu før man
havde dem. Ellers havde han foretrukket en
Lægprædikants fattige men mere sanddru
Stilling.
Ja, Livet maatte man kende for at kunne
forkynde det levende Ord, men saa ensidigt,
næsten dødt var det teologiske Studium, at en
Teolog, om han ikke følte sig tilfredsstillet af
de døde Sprog og forstenede Dogmer alene
men ogsaa vilde lære Livet selv at kende,
maatte luske sig til det som en Forbryder.
Stud.teol. Halvor Nielsen undgik mere og mere
sine stræbsomme Studiefæller og søgte Omgang
med Folk, der studerede Æstetik. De Folk
deltog vel ikke stærkere i Livet end mangen
fremmelig Teolog, men de havde den Fordel
at kunne gøre det aabenlyst, da deres Studium
ligefrem krævede Kendskab til de forskelligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
