Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Stjærnehær, bliv ved at tindre!
der er dunkelt i mit Indre,
kast lidt Straaleskær deri.
Almagt, som gav Støvet Aande,
hvorfor skal en Sjæl sig vaande?
Svar mig, om Du Svaret ved.
Hvorfor vildt i Kval sig vride,
just naar alle andre glide
trygt i Søvnens Arme ned?
Skovens Fugl jo elsker Dagen,
men har Natten bredt sit Lagen,
søger Fuglen sig en Gren.
Til den næste Dag den blunder,
sørger ej for, hvad gik under.
Og dens Sang er lige ren.
Vandets Spejl, de blanke Vover
spejled Skyen, den drev over
og — forsvandt af Søens Favn!
Hvorfor maa da jeg ej glemme?
Hvorfor skal min trætte Stemme
hviske evigt hendes Navn?
Fik mit Støv da ikkun Mæle
for at kues, for at dvæle
stedse i en andens Jeg?
Maa Din Sol ej tørre Kinden,
nu — saa pisk den tør med Vinden!
Fjærn blot hende fra min Vej.
% g [od
-
Nattens Aander dæmpet spille,
over Himlen vandrer stille
Tvillingerne Haand i Haand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
