Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i Kloders tvungne Baner
tungt Naturens Svar jeg aner,
segner træt for Lovens Aand.
»Det er jo virkelig gribende,« sagde Fru
Berg og saa anerkendende paa ham.
»Er det sandt, at De selv har digtet det ?«
spurgte Helga.
Han smilede overbærende.
Fru Berg sad lidt og grundede. »Er det —
er det et personligt Digt?« spurgte hun saa.
»Ja og nej. Det Spørgsmaal vil jeg gærne
fritages for at svare paa.«
Hr. Halvor læste Beundringen af deres Øjne,
men han bar den med klædelig Beskedenhed.
Og da selv Fru Berg ikke kunde afholde sig
fra at udtale sin Beundring for den dybe
Stemning, der slog én i Møde fra Digtet baade
som Natur- og Sjælemaleri, gav han sig til at
tale om sine gamle Forældre, hvem han skyldte
alt, hvad han hidtil var blevet til. Og om han
nogensinde drev det til noget større, saa var
hele Takken deres — og da navnlig hans
Moders, for efter hende havde han arvet sin
Følelse, mens Forstanden var Faderens. Og
uden at henføre det til sig selv gik han videre
og paaviste, hvorledes man ogsaa for Poesiens
Vedkommende kunde sige, at »den Haand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
