Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
for sig, hvordan Lokkerne faldt, og hvordan
den fyldige Hals kom frem under Haaret og
forsvandt igen under Flippen — hun fik
sommetider Lyst til at røre ved den Hals,
bare ganske lidt, naar hun gik bag om hans
Stol. — 7 Men hvordan det mutikunde
være, hans Ansigt kunde hun slet ikke faa
frem i Øjeblikket.
Det kunde være morsomt at kaste noget
ind ad Vinduet til ham og gøre ham for-
skrækket. Hun turde godt for ham, men
Mor — skønt Mor, pyt, var saamænd ikke
Ssaaystræng: SEER
Pludselig skræmtes hun op ved et skærende
Angstskrig fra en af Stærene — Katten maatte
være klatret op i Espaliét. Hun for ind paa
Gangen for at kyse den væk.
Der var ingen Kat at se, men oppe i det
ene Lindetræ sad en Stær med struttende Fjer,
udspilede Vinger og aabent Næb og frembragte
denne knarrende Lyd, der minder om tørt
Træ, som skrues. Aarsagen var Hr. Halvors
brede Ryg, der dækkede hele det lille Vindu.
Hun skottede lidt op efter ham og slentrede
saa ned ad Gangstien, idet. hun uvilkaarligt
efterlignede hans Gang. Rank, med en Svaj-
ning i Ryggen, lidt ludende Nakke og korte,
vigtige Skridt spaserede hun ned gennem Haven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
