Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Men Karens Gangart faldt snart Helga for
langsom, og hun slap hendes Arm igen og be-
nyttede den overflødige Tid til smaa Afstikkere,
saa til en Side, saa til den anden.
»Naa, hvordan har Kæresten det?« spurgte
Fru Berg, da Helga havde forladt dem. Det
faldt hende ikke ind, at hun aldrig talte med
Karen om andet end det samme.
Karen tav, og Fruen, som mente, at hun
havde overhørt Spørgsmaalet, gentog det. Men
da Karen fremdeles tav og holdt Hovedet sæn-
ket, anede hun Uraad; hun stansede, tog om
Karens Ansigt med begge Hænder og rettede
det op mod sit eget. Karen saa paa hende
med et Blik som et døende Dyrs.
»Forbi?« sagde Fru Berg med fortvivlet
Tonefald.
»Ja.« Det kom henaandet.
»Helt, helt forbi? Men hvorfor dog?«
»Han kan ikke lide mig mere,« hviskede
Karen.
»Men saa vind ham, faa ham til at holde
af Dem igen. De er jo smuk — i saadan et
Tilfælde vover man alt! Hører De — alt!«
Fruen var helt ophidset af Bevægelse.
Karen drejede Ansigtet bort.
»Er det saaledes fat,« sagde Fru Berg sagte.
»Stakkels Barn,« og kyssede hende. Karen stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
