Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19;
med hængende Arme og lod sig kysse, hun
saa blot den anden tungt ind i Øjnene.
Fru Berg følte, at der burde trøstes, men
vidste ikke, hvad hun skulde sige. Og det var
hende en Lettelse, da de naaede Laagen og
Karen tog Afsked.
Tror Du, hun er ulykkelig? Hun er saa
underlig — saadan Du ved nok. Og saa tager
hun ikke Haanden til sig igen, naar hun siger
Godnat. Jeg blev tilsidst helt flov, det er,
ligesom den skulde falde ned paa Jorden, naar
man slipper den. Hun er forfærdelig rar —
og saa nydelig hun ser ud! Jeg synes, hun er
køn — næst efter Dig. — Men Du, saa er det,
ligesom hun saa sig om efter et Sted at lægge
sig ned.« — — Saaledes fortsatte Helga, mens
de gik ind og fik Lampen tændt.
Hr. Halvor var virkelig krænket, det var
derfor, han ikke vilde med paa Aftenturen.
Eller egentlig syntes han kun, han var bedrø-
vet. Det gjorde ham ondt, ikke for ham selv
men for de andre, for Frøken Helga, for
hendes Moder, og lidt efter lidt for alle Men-
nesker. Der var saa forfærdelig langt frem
endnu.
one MD NR ED sn 2
|
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
