Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
az
ht
198
Han trængte til at være ene — ene med sig
selv. Han havde et af sine Anfald af Verdens-
smærte og følte sit Sind sat i lyrisk Stemning.
Han greb Pen og Papir. Og med Pennen i Haand,
bøjet over det ubeskrevne Papir sad han og
tænkte paa noget kønt.
Han tænkte paa Frøken Helga og hendes
Moder — de to bedste Kvinder, han i sit Liv
havde truffet — paa det hyggelige lille Hjem,
de havde, og paa, hvor mange Tusend de vel
egentlig ejede. De var ejegode, Hjærte først og
Hjærte sidst, men de havde ingen Verdenser-
faring. Og saa letsindigt de omgikkes deres
Penge! gav uden gyldig Grund, blot det faldt
dem ind. (Det var blandt andet deres Adfærd
mod ham selv, der fik ham til at ræsonnere
saaledes, men det faldt ham ikke ind). De
stadfæstede jo den gyldne Regel, at Kvinder
ikke. burde være’ betroet "Pengey —"—
Frøken Helga var en ualmindelig god Pige
inderst inde, men hun trængte til Opdragelse,
til Vejledning. Hjemmet havde savnet den
mandlige, faste Haand. For Resten havde hun
vundet — ikke saa lidt! Dér laa en Opgave,
en smuk Opgave for en Mand, der ikke havde
sat sig større Formaal i Livet. Han selv kunde
være fristet til det, om det ikke for ham vilde
været at mønte sit Pund ud i Skillemønt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
