Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
i
re SE SEE
dkr ØE
des
SPREE TUNE SEERE EET SEE SETE LES møre spg mr Tr +
adel I JOR E 878 Hates EY v
"
202
»Og Helga, som troede, De var fornærmet
paa hende.«
»Fornærmet! paa ingen Maade. Men jeg
indrømmer, at jeg burde holdt mig oppe hos
mig selv. I den Tilstand passer man altid
mellem andre Mennesker som en Hund i et
Spil Kegler.«
Saa læste han:
»Den, der vandrer i —« »Er det Vers?%«
spurgte Frøken Helga pludselig.
»Det er lyrisk Prosa,« svarede han med en
let Panderynken.
»Den, der vandrer i Natten, vandrer ikke
ene — ham følger tusend Sympatier som en
himmelsk Vogterskare gennem Mørket.
Den, der vandrer i Natten, er ikke forladt —
alt det skabte aner ham, aander sagtere og
indsuger ham i sine Drømme.
Held den, der græder og beder i Natten!
Himlens Stjærner græder med ham, og hans
Bøn bæres gennem Stilheden lige til Gud. For
Gud er i Nattens store Stilhed.
Velsignet være den, der sørger i Natten!
Nattens Aander vil hele Bruddet i hans Sind
og fylde hans Sjæl med vemodige Harmonier.
Dagens Larm er sønderrivende for den sorg-
betyngede, men Nattens Ro stemmer Sorgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
