Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
til ædel Handling. Og af Sorgen udsprang
Livets ædleste Momenter.
Ve over den, der ikke kender Sorg — han
kender heller ikke Glæde. Kun fra Sorgens
Dyb kan Glædens Solskinstinder maales! Hil
Dig, Sorg! jeg frygted Dig aldrig; min Sjæl
skælvede i Forventningen om dit Besøg, som
Elskeren skælver i kysk Længsel mod sin El-
skede. .Du’ staar: .stræng men’ ren i: min
Erindring!
Og faa har kendt Dig som jeg. I søvnløse
Nætter kasted vi os paa Lejet, Du og jeg. Tæt
omslyngede brødes vi, og jeg krystede Dig med
vanvittig Kraft i det forfængelige Haab at fra-
vriste Dig det eneste, Du ikke kunde give —
Glæde. Og Kampen var haard, for den galdt
det Skønneste. Men Du gik ubesmittet ud af
den. Hil Dig Sorg! Du alene har set mine
Idealer segne; andre saa kun deres Gravhøje,
og dem trampede de paa.
Du staar stræng men ren i min Erindring!
Erindringen er en Solstraale, en der stjæler
sig mellem grønt Løv og Fuglesang ned i
Skovens Bund for at kysse den spæde Plante
og tørre den Taaren af Øjet.
Og Erindringen er den stille, dæmpede Me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
