Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Jeg var ung dengang og meget troskyldig,
og hun var smuk, hvad der for mig var ens-
betydende med god. Saa faa Erfaringer havde
jeg endnu dengang høstet. Hun vilde ogsaa
været god og trofast nok under almindelige
Forhold — og vi levede en lykkelig Sommer.
Saa kom jeg til Hovedstaden og modtog nye
Impulser; det gærede stærkt i mig, og jeg vik-
lede mig hurtigt ud af det fra Fædrene ned-
arvede — jeg havde begyndt at tænke selv.
Men da viste det sig, at hun manglede Karak-
ter. Hun havde ikke Mod til at slippe alt og
følge mig, men deltog tvært imod i det Kor af
Oldinge, der altid er parat til at spaa Ulykker
over Ungdommen, naar den ikke trasker dem
i Hælene men prøver nye Veje.«
Og saa trak hun sig tilbage?
Dertil havde hun end ikke Mod, skønt
hun i Realiteten havde brudt Forholdet. Jeg
klippede saa det ydre Baand over og gav hende
sin Frihed.«
Hr. Halvor faldt i Tanker. Lidt efter fort-
satte han:
»Det var et Nederlag, jeg led. Udvendig set
ramte det kun min ungdommelige Forfænge-
lighed, men inderligere opfattet traf det mig
i min Tillid til Menneskene. Og desuagtet kan
ingen som jeg tale om Nederlagets Velsignelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
