Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trave mæ vre maar RER AMEN] RRGSPRENEN UR SER
206
jeg kun digte til Glædens Pris. Men kan jeg
for, at Menneskeslægtens Kampe og Lidelser
genklinger i min Sjæl og gør mig tung? Det
er som med Ebbe og Flod; naar Maanen drager
de store Bølgebjærge og Bølgedale hen over
Verdenshavet, vil der mærkes en Stigen og
Falden inderst i den lille Vig.«
»Tror De da, hvert Menneske føler en Gen-
klang af Verdenslidelsen i sig?«
»Nej, desværre maa man sige. Det kræver
lydhør, vaagen Sans; og Stræberen, det prak-
tiske Døgnmenneske, der tror sig selv Midt-
punktet i hele Tilværelsen, er nødvendigvis
sløvet paa dette Punkt. Deraf saa megen raa
Egoisme!
Og dog, hvorfor desværre?« fortsatte han
lidt efter. »Hvor langt lykkeligere og roligere
lever ikke de Mennesker, hvis Sjæl kun kan
rumme Klangen af egne Hverdagssorger og
Smaabekymringer.
Om jeg har lidt meget, spørger De! Ja
hvorfor ikke tilstaa det, mit Liv har haft sin
store, velsignelsesrige Sorg. Nu da Saaret for-
længst er tilgroet og jeg uden Bitterhed kan
tænke tilbage, kan jeg kalde hin Begivenhed
velsignelsesrig, skønt det drejede sig om en
Kvinde, der stod mit Hjærte nær og sveg det
bedste og fineste i mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
