Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
|
f
—
SMD RER RR
man en ar men er rr RR Me
Le AR SRÆNKLBSRS Dar vr
NE LLR
216
sig smidigt i Takt til Leen eller viste store
Muskelbundter, naar Høtyven skulde stemmes
igennem en stor Bunke Sæd. Som de Menne-
sker var stærke! Men som de ogsaa sled og
svedte og drak surt Øl til — og var glade
alligevel.
Hun kom i Tanke om Aage Hermansen; i
dette Øjeblik var hun tilbøjelig til at regne
ham blandt sine Venner. Var han egentlig
værre end andre Mænd? Hende havde han
da altid været meget hensynsfuld imod —
havde vist hende Hyldest, men var der noget
ondt i det? Han var desværre ikke derude
paa Marken, ellers var hun gaaet derud — —.
>»Bro, Bro, Brille,
Klokken ringer elle,
Kejseren staar paa sit høje hvide Slot.«
Et Sted ude i Landsbygaden sang og
dansede Smaapigerne. Hun lyttede til de
skingre, rene Barnestemmer. Børn! der kunde
være noget saa kært over Børn, saa man fik
Lyst til at knuge dem — spise dem næsten!
Især smaa Børn, men for Resten ogsaa saa-
danne, der lige kunde tridse i Rundkreds og
synge en Melodi. Det faldt hende ind, at hun
jo selv havde haft et lille Barn. Men det var
altfor tidligt — hun var jo selv Barn endnu
dengang! Nej det skulde have været nu; nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
