Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
følte hun, at hun godt vilde kunne elske et
saadant Væsen for dets egen Skyld uden Hen-
syn til, om hun brød sig om Faderen eller ej.
Ja selv om det slet ingen Fader havde! Og
hun vilde give sig af med at beklage Karen
Petersen, som om det var noget saa forfærde-
ligt at faa et kært lille Væsen at pusle med,
hun, som selv kunde ønske sig i Karens Sted.
— — — »Fare, fare Grismand« sang de. Hun
syntes ligefrem, hun kunde se dem sjokke
rundt, stumpede, snavsede, med rindende
Næser og straalende Ansigter, snusende hvert
Øjeblik, fordi de endnu ikke havde lært at
bruge Fingrene. Hun kunde godt tage dem
ind til sig og kysse dem, som de gik og stod.
Der kom en Vogn rullende og overdøvede
Sangen. Den gjorde Holdt, uden for Laagen
syntes det. Fru Berg gik om for at se, om
det galdt hende. Den holdt uden for Sko-
magerens. En Herre i guldtredset Kasket sad
i Vognen og gav Ordrer til en Herredsbetjent,
som saa gik ind i Huset. Lidt efter kom han
og Skomageren trækkende med Jørgen Rag,
som havde et Udtryk af idiotisk Rædsel over
Ansigtet og strittede imod af alle Kræfter. . De
havde Mas med at faa ham op i Køretøjet, da
han hagede sig fast i Hjulene, og hvor han
ellers kunde, med sine lange Ben. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
